Kære brødre i Silkeborg Skyttelaug af 1857 – vi har desværre mistet vores æresmedlem Kurt Janniche.
Fra den høje formand i Aalborg har vi modtaget følgende mindeord:
Kurt sov stille ind i sit hjem omgivet af nærmest familie (den 29. August) i går i de tidlige nattetimer.
Kurt var en elsket skydebroder, der blev optaget i Aalborg i 1978 – og som var medlem af repræsentantskabet fra 1984 – 2008. Kurt elskede livet på bakken blandt brødrene, og bar et imponerende sæt medaljer, som viste hans evner som skytte på bedste vis.
Blandt andet var Kurt Skyttekonge i 1987 & 2008 samt skivekonge i 1987 & 1997. I de senere år, rakte synet ikke til at deltage i konkurrencen om at være blandt de bedste skytter. Men mange hyggelige stunder blev det til ved de mange besøg på Bakken, og i godt selskab med blandt andre murermester Børge fra Nørresundby, disse brødre havde altid herlige stunder i hinandens gode selskab blandt brødrene i Aalborg.
Vore tanker går til Jonna og familien i denne svære stund. Jonna passede kærligt Kurt i den sidste tid, hvor helbredet svigtede i hjemmet i Guldbæk.
En af Kurts største glæder var udnævnelsen til Æresbroder i Silkeborg Skyttelaug af 1857. Det flotte symbol, bar Kurt med værdighed på sin revers tæt ved sit imponerende medaljesæt. Og talrige var de ture Kurt deltog i til Silkeborg, hvor vi i alle årene mødte ind til morgenkaffe på Dania – Hvor broder Bent Jørgensen og øvrige glade brødre tog imod os, forud for Fugle og konkurrence skydning om pokaler og præmier blandt vore herlige brødre i Silkeborg. Kurt elskede at byde på en morgenbitter inden den videre færd mod Silkeborg i de helt tidlige morgentimer, og vi vil alle mindes Kurt Med glæde, og taknemmemlighed.
Kurt bisættes fra AnsgarsKirken Aalborg Lørdag d. 13 september, hvor brødrene opfordres til at deltage, for at mindes en stor personlighed, og en herlig skydebroder.


