Vinterskydning 2025

Silkeborg Skyttelaug har igen i år demonstreret, at man sagtens kan kombinere præcisionsskydning med solid hygge og et godt grin. Lørdag den 18. januar blev årets Vinterkonge nemlig fundet.

Carsten Møller, med ro i hånden og øje som en falk, leverede et skud, der kunne få selv Wilhelm Tell til at klappe anerkendende. Med et “pang” og et elegant fald endte fuglen sine dage, og Carsten blev hyldet som årets Vinterkonge. Der går rygter om, at fuglen overvejede en sidste flugt, men den nåede ikke længere end til tanken.

Skydningen forløb ellers efter bogen, hvis bogen altså er fyldt med grin, ølpauser og en enkelt skævt fortolket skudteknik. Stemningen var så god, at selv Ceremoniministeren blev set smile – men vi overlader de mere detaljerede resultater til hans altid dramatiske udlægning.

Vi kan dog afsløre, at årets fugl fik en hæderfuld, omend kort, karriere som midtpunkt for skytternes præcision og stædighed. Skål for det og tillykke til Carsten! Vi ser frem til årets generalforsamlingsskydning, hvor skiverne vi gøre alt for at holde sig uden for sigtekornet.

Se alle resultater HER

Se alle billederne HER